Hav dine bogmærker ved hånden
Kender du det aldrig at have dine favorit links/bogmærker ved hånden, når du har allermest brug for dem? .
Det er der heldigvis råd for.
Del.icio.us er en online bogmærketjeneste, hvor du kan have dine bogmærker med overalt. En anden fordel ved del.icio.us er, at du får mulighed for at dele dine bogmærker med andre, og du kan se andres bogmærker. På den måde kan du bruge del.icio.us til at netværke med andre, der gemmer samme slags sider som dig. Der er med andre ord tale om det, man kalder "social bookmarking".
Din opgave er nu at oprette din egen del.icio.us konto.
Det gør du på: http://del.icio.us/
Når du har oprettet din konto, kan du jo passende tilføje nogle af dine favoritsider. Du tilføjer nye links ved at klikke på ”post”.
Herefter kan du tilføje en lille beskrivelse og nogle tags (dvs. at du tilføjer nogle nøgleord/emneord). Det er en god ide at tilføje tags, fordi hvis du får en omfattende linkssamling, så er det den bedste måde at finde frem til et bestemt link igen.
At "tagge" eller tilføje "tags" betyder at "sætte mærke på". Når noget bliver "tagget", er der som regel tale om, at man tildeler det et nøgleord, der dels gør det lettere for en selv at genfinde, og dels gør det lettere for andre at finde. Der kan sagtens tilføjes flere tags til den samme ting. I ovenstående eksempel har jeg givet litteratursiden følgende tags: litteratur anbefalinger anmeldelser nyheder bøger har-du-læst.
Hvis det er et link, du ikke ønsker at dele med andre, kan du fravælge det i boksen "do not share". Husk at bogmærkerne som standard er offentlige, så undlad at importere eller udgiv bogmærker, der medfører automatisk login.
Prøv at bogmærke 23 ting Skanderborg, eller nogle af dine kollegers blogs. "Tag" dem med "23ting" og leg med mulighederne for at samle bogmærkerne i "bundles" (hint: log ind og kig under Settings --> Tags --> bundle tags)
Udarbejdet af Steffen Nielsen
mandag den 18. februar 2008
Ting nr. 7: Del.icio.us
Indsendt af
Styrings-gruppen
kl.
05.22
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar